Den tiende fremvisning 10.10.2019 – 30.1.2020

Tiende fremvisning ‘Tegninger af lejre’

Den tiende fremvisning 'Tegninger af lejre'

Arkivets tiende fremvisning tager udgangspunkt i den chilenske arkitekt Miguel Lawners tegninger fra interneringslejre i Chile under det fascistiske diktatur i midten af 1970erne og Nermin Duraković's tegninger af de danske asyllejres indretning fra 90'erne. Fremvisningen er tilgængelig hver torsdag fra kl.15 til kl. 18 indtil torsdag d. 30. januar 2020.

Som noget nyt har vi etableret en redaktionsgruppe, som skal stå for produktion af radioudsendelser og mulige arrangementer i løbet af udstillingen. Denne gruppe består af Marie Northrup, Farhiya Khalid, Jeppe Wedel-Brandt, Mikkel Bolt, Nermin Duraković og jeg, Jakob Jakobsen. Vores fælles udgangspunkt er en fundamental kritik af lejren og dens vold, og udgangspunktet for de kommende måneders arbejde er, at lejrenes vold skal synliggøres og ikke mindst, at de skal lukkes.

Miguel Lawners historie er specielt interessant, fordi han endte i Danmark som politisk flygtning i 1975. Lawner var en central skikkelse under Salvador Allendes socialistiske projekt i Chile fra 1970 til 1973. Han stod for planlægningen og udbygningen af socialt boligbyggeri for det chilenske folk. Da militæret tog magten ved et blodigt kup i september 1973, blev Lawner interneret sammen med tusindevis af andre som havde været med til arbejde for et socialistisk Chile. Han blev flyttet mellem forskellige interneringslejre og endte en ø i det sydlige Chile med navnet Isla Dawson. I løbet af sin internering var Lawner begyndt at tegne, hvilket var meget farligt og kunne have voldsomme konsekvenser, hvis det blev opdaget. Lawner tegnede for at dokumentere forholdene i lejrene og nogle af tegningerne blev smuglet ud på forskellig vis. Lawners vigtigste projekt var at dokumentere den nyopførte lejr på Isla Dawson. Det var simpelthen for farligt at prøve at smugle tegningerne ud, så han begyndte at opmåle lejren og memorere dimensionerne med henblik på at lave en tegning når/hvis han blev løsladt. Efter internationalt pres blev Lawner løsladt i 1975 og endte tilfældigvis i Danmark. Her begyndte han at udføre de memorerede tegninger, som blev vist på en udstilling i Albertslund Kulturhus. Udstillingen og fremvisning af eksistensen af koncentrationslejre i Chile skabte et ramaskrig i den danske offentlighed.

I en dansk kontekst har jeg fulgt billedkunstneren Nermin Durakovićs arbejdet med lejren over en årrække. Med udgangspunkt i de danske asyllejres indretning og design, har han udarbejdet en række 3D-modeller, hvorigennem han genskaber forskellige rum fra asylcentrene og deres æstetik fra de tidlige 90'ere. Tegningerne viser en række private og offentlige rum, som de var indrettet og møbleret, før de blev taget i brug. Disse 3D-modeller er printet på transparent papir og opleves i form af stregtegninger, men er oprindeligt udstillet som en kunstinstallation med overheadprojektorer i 2015. Nermin har gennemgående forholdt sig kritisk til den danske asylpolitik. Hans position spænder fra at have et personligt forhold til asyltematikken, som asylansøger fra det tidligere Jugoslavien i start-90'erne, til at være en aktiv samtidig stemme imod lejren som politisk form.

Både Lawners og Nermins måde at dokumentere lejrene i Chile og Danmark er renset for sentimentalitet, og tegningerne ligner mest af alt tekniske tegninger. Udstillingen består af fem af Nermins tegninger sammen med en foliobog med Lawners tegninger, som blev udgivet i 1976 på Husets Forlag i Aarhus.

Den ninende fremvisning 7.11. – 20.12.2018

Ninende fremvisning ‘Hverdagskunst Verdenskunst’

Den ninende fremvisning om Broby-Johansen og ‘Hverdagskunst Verdenskunst’

Arkivets niende fremvisning tager udgangspunkt i Rudolf Broby-Johansen og hans berømte bog Hverdagskunst verdenskunst, som blev udgivet første gang i 1942. Projektet er udviklet i samarbejde med kunsthistorikeren Ellef Prestsætter og grafikeren Åse Eg Jørgensen. Fremvisningen vil udvikle sig de kommende to måneder og er tilgængelig til og med torsdag d. 20. december.

Hverdagskunst verdenskunst var banebrydende både for Broby-Johansen og for den illustrerede kunstbog. Bogen er en grundbog i europæisk stilhistorie hvori Broby pædagogisk og polemisk udlægger kunstens udvikling fra istiden til i dag (1942). Kunst for Broby er ikke bare den fine kunst, men inkluderer alle hverdagens genstande fra tæppebankere til københavnerbænke. Han er interesseret i formsprogenes historie og sætter billeder sammen i analogier, der åbner for overraskende forståelser - og undertiden misforståelser. Tekst og billeder supplerer hinanden over bogens sider i et rytmisk forløb uden et fast hieraki mellem det skrevne og visuelle. Broby slutter bogen med et manifest for den reproducerbare kunst og imod det snobberi der præger de "såkaldte originale kunstværker". Vi er selvfølgelige enige: Hverdagskunst verdenskunst er i sig selv et fantastisk kunstværk.

Udstillingen undersøger Brobys metode, som den kommer til udtryk i Hverdagskunst verdenskunst. Bogen udkom over årene i mere end 100.000 eksemplarer - og Broby gik aktivt ind og redigerede layout og billedvalg i næsten hvert genoptryk. Det seneste genoptryk kom i 2000 i forbindelse med fejringen af Broby 100 år. Han døde i 1987.

Åse Eg viser en - kortere eller længere - række af små hæfter med en slags Reader's Digests af Brobys bøger, hvor hun forfølger motiver på tværs af hans forfatterskab.

Ellef har medbragt en samling af kunstgenstande fra Guttorm Guttormsgaards Arkiv i Norge, blandt andre Brobys tidlige udgivelser: Blod (1922), Forsvarstale for Blod (1923), Kunst - en introduktion (1924), og Kunst og Klasse (1932). Disse udgivelser viser Brobys bevægelse fra ekspressionistisk digter til kommunistisk kulturpædagog. Det er nok ikke tilfældigt at Hverdagskunst verdenskunst slog et slag for den folkelige kultur i en tid, hvor nazisterne fejrede en nyklassisktisk monumental-kunst på tværs af Europa. Vi vil i løbet af udstillingen undersøge denne antifascistiske understrøm i Brobys værk - ikke uvæsentligt i dagens kulturelle klima.

Udstillingen rummer også en håndfuld andre kunstgenstande fra Guttorm Guttormsgaards Arkiv, udvalgt til denne visning af en gruppe unge kunstnere, som vi (Ellef og jeg) arbejdede sammen med i sommer på en workshop i arkivet i Blaker. Disse genstande indgår også i udstillingen og er udvalgt af Juan Covelli (CO), Anna Sofie Mathiasen (DK), Lara Ögel (TR), Amina Sahan (NO), Kim Svensson (SE) og Stephanie von Spreter (DE).

Vi vil gerne låne dit eksemplar af Hverdagskunst verdenskunst til udstillingen hvis du har et. Det har de fleste. Medbring det til receptionen eller skriv os en mail.

Den ottende fremvisning 6.9. – 1.11.2018

Den ottende fremvisning ‘Hvor og hvorhen?’ | ‘Sumi Sumullu?’om billeder af Grønland.

Den ottende fremvisning ‘Hvor og hvorhen?’ | ‘Sumi Sumullu?’ om billeder af Grønland.

Arkivets ottende fremvisning tager udgangspunkt i den grønlandske rockgruppe Sume og deres berømte plade ‘Sumut’ fra 1973. Projektet er udviklet i samarbejde med billedkunstneren Eva la Cour, som inddrager filmskaberen og fotografen Jette Bangs arbejde i Grønland sidst i 1930erne. Fremvisningen vil udvikle sig de kommende to måneder, og er tilgængelig til og med torsdag d. 25. oktober.

Som noget nyt har vores radio-station forladt Hospital Prison University Archive og er taget ud blandt folk. Derfor skriver jeg denne invitation (faktisk sammen med Eva) fra Nuuk i Grønland, hvor vi har opholdt os i næsten to uger. Vi har produceret radio med udgangspunkt i Sume og Bang sammen med to gymnasieklasser i Sisimiut.

Jeg har inviteret Eva til at samarbejde om udstillingen da hun har mange erfaringerne med at arbejde i det Arktiske og tidligere har besøgt Grønland. Evas arbejde problematiserer repræsentationen af det Arktiske speciel gennem hendes arbejde på Svalbard. Hun har over en årrække arbejdet med at udfordre antropologiske metoder i forbindelse med feltarbejde og turisme. Og så er Eva en god ven jeg gerne vil arbejde sammen med.

Udstillingen ‘Hvor og hvorhen?’ præsenterer Sumes plade med cover, sangtekster på grønlandsk og dansk, sammen med et digt at Aqqaluk Lynge med titlen ‘Ode til Danaiderne’. Evas arbejder i udstillingen behandler nogle kritiske aspekter af Jette Bangs arbejde.

Jette Bang opholdte sig i Grønland i halvandet år i 1938-39 og ud fra hendes optagelser blev den berømte Grønlandsfilm 'Inuit' skabt. 'Inuit’ giver et indblik i livet hos ‘naturfolk’ i Grønland. For nogle år siden blev Jette Bangs ubrugte optagelser fra Grønland fundet i National Museets filmarkiv i København. De viste billeder af den tidlige modernisering i Grønland: Skibsfart, minedrift, post og telegrafi, skolevæsen, sundhedsvæsen, mm. I udstillingen viser Eva bearbejdet 16 mm film optaget af Jette Bang fra den nu nedlagte kulmine i Quillisat, sammen med nogle udvalgte stills fra ‘Inuit’. Denne sammenstilling tager hul på diskussionen om hvordan livet i Grønland bliver repræsenteret i krydsfeltet mellem oprindelig kultur og modernisering, en stadig tilbagevendende problemstilling i dag.

Fra min barndom kan jeg huske, at der blev spillet grønlandsk rockmusik på Danmarks Radio i mellem alt det almindelige engelsk- og dansksprogede musik. Samtidigt med, at det virkede underligt, gjorde det mig nysgerrig - så Sumes musik har altid været en noget jeg gerne ville vide mere om. Blot det faktum at ‘Sumut’ var den første rock-plade hvor der blev sunget på grønlandsk viser i praksis den anti-imperialistiske og antikoloniale perspektiv, som gennemstrømmer projektet. Nogle venner gjorde mig så opmærksom på filmen Sume - Lyden af en Revolution skabt af Inuk Silis Høegh og Emile Hertling Péronard i 2014, hvilken bare skærpede min nysgerrighed.

Eva og jeg har taget udstillingen med til Grønland for at få et grønlandsk perspektiv på vores undersøgelser. Arkivets måde at arbejde med kunstnerisk forskning bygger på en kritisk metode hvor både forsker og genstand sættes på spil. I videnskaben er både forsker og genstand ofte fikserede størrelser. I vores forskning bliver både forsker og genstand omdannet i undersøgelsesprocessen. Vores radio-arbejde med 1.a og 2.z og deres lære Ida Buhl fra Sisimiut GUX har været overvældende lærerigt og til tider problematisk med Eva og jeg som radio-værter for de unge. Efter en uge med radio-samtaler overtog eleverne mikrofonerne og producerede 3 programmer hvor de interviewede os. De vil løbende blive gjort tilgængelige i radioen.

Denne udstilling er kun blevet mulig med deltagelse af 1.a, 1.z, Ida Buhl, Emile Hertling Péronard, Inuk Silis Høegh, Kirsten Thisted og Anne Mette Jørgensen.

The Seventh display 3.5. – 28.6.2018

The Seventh Display ‘We Are and We Are Not!’ Presenting material from the Cultural Congress of Havana, 1968.

We Are and We Are Not! Presenting material from the Cultural Congress of Havana, 1968.

In January 1968 an unorthodox mass of progressive and revolutionary cultural workers – artists, scientists, athletes, writers, guerrilla and independence fighters – from all over the world gathered in Cuba for the Cultural Congress of Havana. Their aim was, in the words of Haitian poet René Depestre, ‘to determine on which concrete basis we will carry out common actions for the total decolonisation of the diverse cultures of the Third World’. Conceived as a meeting of Third World artists and intellectuals the idea was to find common solutions to their ongoing struggles against the inadmissible present of colonialism and imperialism. As a part of the public program of the Cultural Congress, the Third World Exhibition was presented in the Pabellón Cuba, a stunning half building-half garden constructed shortly after the triumph of the Revolution. The Third World Exhibition was conceived by a collective of young Cuban revolutionaries. As an anti-imperialist pop spectacle, it included live dioramas and detourned Tarzan films denouncing the colonial gaze, together with giant comic-strip murals, animated light boxes, sound-collages and mash-up films of the liberation struggles of the Third World. The experience was of a psychedelic show, a total mechanical theatre using all means necessary to strike back.

Here fifty years later, in the face of an equally inadmissible present of continued neocolonial plundering of the Global South, this project will use the Cultural Congress and the Third World Exhibition as an open vessel to look into culture as a decolonising weapon, and a way of connecting struggles through time and space. We want to talk about coloniality not only as a global relation between a North and a South, but also as social relations that unfold and permeate our everyday life in the global cities we inhabit.

The display in the Archive will present images of the construction of 1968 show together with six compendiums containing the transcripts of the Cultural Congress sessions, which the participants from over 70 countries took with them to disseminate and continue what had been initiated in Havana. For this project we will be producing radio in collaboration with the Radio Reading Group (a group of students from the Royal Academy of Fine Art, Copenhagen) as well as our friend Marie Northrop who will be working on contemporary colonial struggles in urban space and elsewhere.

We Are and We Are Not! was created together with the sociologist, writer and curator María Berríos, and builds on The Revolution Must Be a School of Unfettered Thought a project we initially presented at the 31st Bienal de São Paulo (2014). This invitation was written together with María and starting with this collaboration the Hospital Prison University Archive will be entering a new phase, in which the projects will be increasingly – but not exclusively – in English. This in an effort to open up our community and further involve the multilingual friends that have helped turn it into it a living organism.

Den sjette fremvisning 4.1. – 22.2.2018

Sjette fremvisning med ‘Kunst for Varer’ og Joen Vedel 4.1. – 22.2.2018

‘Kunst for Varer’ og Joen Vedel

Hospital Prison University Archive’s sjette fremvisning er udviklet i samarbejde med billedkunstneren Joen Vedel, som i flere gange i sit arbejde har stillet spørgsmål til forholdet mellem kunst, penge og værdi. Hvordan kan kunstens symbolske kapital blive omsat til reel kapital? Hvilke mekanismer og forvandlinger er der på færde? Hvad er forholdet mellem brugsværdi og bytteværdi? Ved Joens afgangsprojekt fra Kunstakademiet i København søgte han at indløse noget af sin symbolske kapital igennem sponsorater fra forskellige byggemarkeder og producenter, så han kunne få materialer til at istandsætte sin fars noget faldefærdige hus ude i Sydhavn. På udstillingen viste Joen de byggematerialer han havde været i stand til at indsamle kvit og frit, dvs vinduer, isolering, tagpap, maling, osv.

Det var nu afdøde kunstmaler Gordon Fazakerley, der først beskrev Kunst for Varer for mig. Han fortalte hvordan han havde erhvervet sig en fornem barnevogn til sit første barn i begyndelsen af 1960erne. Betalingen var et maleri. Jeg havde aldrig før hørt om foreningen, som drev sit eget galleri først i Stormgade, siden i Bredgade i København. Den blev stiftet i 1924 af maleren Aage Berthelsen for at 'hjælpe Kammeraterne og skaffe dem og os selv Varer til at opholde Livet med, og til Tider et eller andet, vi ellers aldrig havde Raad til at købe.' For et par år siden fandt jeg et hæfte fra Kunst fra Varer i rodekasserne, som i en periode stod i kælderen i den Frie Udstillingsbygning – og det er det hæfte vi viser frem de næste måneder.

Udstillingens fokus bliver kunst, penge og værdi. Kunst for Varer er interessant da det gør kunst til en reel og omsættelig bytteværdi: en uges arbejde med et maleri for en uges arbejde med at sy et jakkesæt, fremstille en barnevogn, eller bygge på et hus. Dette står i kontrast til nutidens fuldstændige abstrakte værdisætning af kunst. Hvordan kan et Tal R maleri koste over en million kroner? I udstillingens første periode vil vi kigge på penge, helt konkret. Vi vil lave billedanalyse af de gældende danske pengesedler – og vi vil se om de kan brænde. Hvis du kender nogen som har konkrete erfaringer eller erindringer med ’Kunst for Varer’ så skriv til os.

I udstillingens anden del vil vi kigge lidt på forskellige modstandsformer overfor pengemagten. Vi vil fejre 100 året for Stormen på Børsen, lige som vi vil udgive en smukt fremstillet bog, som indeholder de fleste københavnske galleriers årsregnskaber. Nu har vi længe nok diskuteret billedkunstnernes usle løn uden at kigge på pengestrømmene i industrien som helhed. Forhåbentligt kan vi kaste lys på dette sammen med økonomer og andre med ekspertise i kunstmarkedet. Vores udgivelse vil blive produceret i samarbejde med Kld Repro og kan købes i Arkivet. Pris efter aftale.

Femte fremvisning 2.11. – 21.12.2017

Femte fremvisning med Ekstatiske Feminister og musselmalerne fra den Kgl. Porcelænsfabrik 2.11. – 21.12.2017

Ekstatiske Feminister møder de kvindelige musselmalere fra den Kgl. Porcelæns-fabrik

Hospital Prison University Archive’s femte fremvisning er udviklet i samarbejde med kollektivet Ekstatiske Feminister, som over de sidste 3 år har arbejdet med at undersøge kollektive arbejdsprocesser omkring hjemmet og kroppen. De udvikler stadig deres hjemmearkiv, som kortlægger hvordan kategorier som penge, moderskab, varer, tid og identitet cirkulerer gennem hjemmet og forvandles der. Ekstatiske Feminister består af Marie Louise Krogh, Misja Thirslund Krenchel, Merete Enggaard Jakobsen, Anna Baagø, Hannah Lutz, Kirstine Nordentoft Mose, Anne Louise Fink og Thea von der Maase.

Jeg var 11 år da min moster viste mig en fint musselmalet paptallerken, som hun havde købt for at støtte de strejkende musselmalere på den Kgl Porcelænsfabrik. Det er den tallerken, som jeg gav Ekstatiske Feminister for et halv år siden. Strejken i 1976 vendte sig ikke alene mod den Kgl. Porcelænsfabrik men også mod den organiserede fagbevægelse, som ikke ville anerkende de kvindelige porcelænsarbejderes ret til at strejke. For at finansiere strejken fremstillede porcelænsarbejderne musselmalede paptallerkener med parolen ’Få et kunstværk til en tier – derved støttes vores kamp mod lavlønsproblemet på den Kgl. Porcelænsfabrik’.

Udstillingens fokus bliver stemme og kønskamp. Udgangspunktet for projektet er et møde med tre tidligere og en nuværende musselmaler som Ekstatiske Feminister havde inviteret til deres kontor mandag d. 30. oktober. Under dette møde startede dialogen mellem de forskellige generationer om erfaringerne med kvinders arbejde på fabrikken og i hjemmet og hvad der sker når man udvikler en politisk stemme og begynder at bruge den. Hvor ligger brudlinjerne for kvindekampen i dag? Hvordan ser uligheden ud? Og hvilken solidaritet er mulig?

Fjerde fremvisning 7.9. – 30.10.2017

Fjerde fremvisning med Blød By og Frisk Flugt 7.9. – 30.10.2017

Frisk Flugt klipper i Blød By

Hospital Prison University Archive's fjerde fremvisning er udviklet i samarbejde med Frisk Flugt (Tina Helen og Ask Katzeff), som over de sidste 3-4 år har udgivet fire udgaver af tidsskriftet Frisk Flugt, som er et smukt udført zine, der kombinerer tekst og billeder i et sammenhængende hele. Deres udgangspunkt er ideen om flugt som politisk og æstetisk modstandsform.

Sidste år siden fandt jeg en kassette med de første 19 numre af Blød By - Blad om bolig-, miljø- og planlægningsproblemer (1978-1982). Jeg har inviteret Frisk Flugt til at læse Blød By – og klippe i Blød By – og producere kollager og nye brudlinjer ud fra det historiske materiale. Tanken er at en ny udgave af Frisk Flugt skal produceres over de to måneder som udstillingen varer. Det nye blad produceres i samarbejde med KLD Repro.

Udstillingens fokus bliver bypolitisk og spørgsmålet er, hvad der skete for utopien om den bløde by. Den periode hvor Blød By 1-19 blev udgivet var en meget konfliktfyldt tid. Specielt her på Nørrebro med kampen om Byggeren i 1980 og rydningen af Allotria i 1982. Nu virker det som den eneste utopi for byen er det neoliberale eventyrland, hvor socialt liv med glæde bliver kapitaliseret gennem AirBnB, GoMore og så videre. Samtidigt hænger politiets helikoptere lavt over Nørrebro for at holde øje med den kriminelle klasse. Det er vores intention, at arkivets fjerde fremvisning skal være udgangspunktet for en fornyet kritik af den forstenede by (i radioen og på gaden).

Tredje fremvisning 11.5. – 29.6.2017

Tredje fremvisning med Wilhelm Reich og Tine Tvergaard 11.5. – 29.6.2017

Wilhelm Reich og Tine Tvergaard

Hospital Prison University Archive's tredje fremvisning bliver udviklet i samarbejde med billedkunstneren og psykoterapeuten Tine Tvergaard. Tine har som billedkunstner i en årrække beskæftiget sig med køn, lyst og seksualitet og de magtforhold, som disse sociale forhold indbærer.

Den aktuelle fremvisning tager udgangspunkt i et lille kampskrift, som jeg har haft liggende på mit bord i nogle år. Det er en smuk lille tryksag med titlen ‘Sexuel viden og kamp' forfattet af den østrigske psykoanalytiker og marxist Wilhelm Reich. Kampskriftet blev udgivet på dansk i 1933, samme år hvor Wilhelm Reich opholdt sig i København i seks måneder, inden han blev smidt ud af landet. Han var på flugt fra nationalsocialismen, som var kommet til magten i Tyskland samme år. Bogen er formgivet så man på afstand vil se titlen som ‘Sexuel kamp’. Da jeg inviterede Tine til at kigge på dette kampskrift, bad hun mig at læse teksten højt for hende, da hun over flere år har lidt under efterveerne af en hjernerystelse og derfor har svært ved at læse. Denne kommenterede læsning vil kunne høres i radioen.

Dette er en invitation til at begynde en rejse ind i og gennem den 'seksuelle revolution’, som ifølge Wilhelm Reich er nødvendig, hvis vi ønsker en social revolution og omvendt. Han fastslog, at de to revolutioner er to sider af det samme opgør med den borgerlige moral og den kapitalistiske økonomi. Wilhelm Reichs tanker blev taget op af ungdomsoprøret i 1960erne, hvor hans ideer om fri sex blev sat på prøve. Vi skal kigge på SexPol bevægelsen i 1930erne, Reich-inspireret filmkunst, post-porn, det tredje køn, freudo-marxisme, gratis psykoanalytiske klinikker, fascismens massepsykologi og sammen undersøge, hvordan den seksual-økonomiske revolution kan tage form.

Anden fremvisning 2.3. – 27.4.2017

Anden fremvisning med Folmer Bendtsen og Thomas Bo Østergaard marts og april 2017

Folmer Bendtsen og Thomas Bo Østergaard

For nogle år siden kom Thomas forbi og viste mig et træsnit han havde lavet i forbindelse med en workshop i YNKB. Motivet var et ansigt af en person, som lå kollapset hen over tastaturet på en computer. Jeg kunne godt lide billedet, måske fordi det var Thomas’ første træsnit og det nok mest var lavet som et eksperiment. Nogle dage senere kom Thomas atter forbi med træsnittet og sagde jeg kunne få det. Der findes kun det ene tryk. 

Thomas og jeg har besluttet, at vi gerne vil kombinere træsnittet med et billede af arbejde og arbejdsliv fra industrialismens tidsalder. Efter en del overvejelser valgte vi maleren og grafikeren Folmer Bendtsen, som boede og arbejdede på Nørrebro i en stor del af sit liv. Thomas har fået en aftale på plads med Folmer Bendtsens datter, Kristine, så vi har lånt et maleri, som afbilleder arbejdsliv i storbyen lige efter 2. Verdenskrig. 

Arkivets anden fremvisning er en invitation til at overveje og udfordre repræsentationen af arbejde. Men arbejde i vid forstand, også livet uden for fabrikken. Bendtsen afbilleder næsten aldrig folk på arbejde, men snarere arbejderne på vej hjem fra fabrikken sammen med børnene og mødrene i baggården. Thomas' billede viser arbejdet som det opleves lige nu; udmattende efter 15 timer på Facebook. 

Første fremvisning d. 5.1.17 – 25.2.17:

Første fremvisning med Henri Michaux og Søren Andreasen januar og februar 2017

Henri Michaux og Søren Andreasen

For nogle år siden fortalte Søren mig at han havde købt et litografisk tryk af Henri Michaux - og at det var den første og eneste gang han havde købt et kunstværk. Da jeg selv er optaget af den belgiske poet og kunstner har jeg ofte funderet over hvad dette tryk egentlig betød for Søren også i forhold til hans egen praksis med grafik. Derfor inviterede jeg Søren til at vise sin Michaux-litografi sammen med et udvalg af hans egne linoleumstryk.

Arkivets første fremvisning er en invitation til at overveje og udfordre det helt grundlæggende livstegn, som ligger i den kunstneriske ytring; krudsedulen på et stykke papir, skraveringen af en figur, inskriptionen på en overflade.